ROGUE ARTISANS – ET EVENTYRLIGT DESIGNERVÆRKSTED

Rogue Artisans er først og fremmest handmade fashion af to kreative kunst-designere. Alt designes og produceres efter bæredygtige principper lokalt i indre by.

Besøg Rogue Artisans i Centrum eller på deres Facebook.

Artisans betyder kunsthåndværker, mens rogue betyder “en der gør det anderledes”. Og de to ord tilsammen siger alt om designerne Kitt Buch og Metsu Jørgensen. Sammen har de skabt et fælles univers med hver deres æstetiske og bæredygtige designprofil med en ambition om at vise, hvordan fashion går hånd i hånd med etik og bæredygtighed.

Rogue Artisans er helt sin egen. Et eventyrligt univers fyldt med pudsige historier og finurlige figurer, hvor de to designere syer og sælger alt fra fashion og hatte til kunst og interiør.  Butikken i indre by er showroom og syværksted, og bæredygtighed er en selvfølge fra den første tanke sættes på papiret, til den sidste knap er syet fast. 

Adresse: Kompagnistræde 28, 1208 København K 
Kontakt og åbningstider: www.facebook.com/rogueartisans.dk

Green fashion

Garanti for green fashion! Kitt og Metsu byder dig velkommen til et udvalg af unikke besklædningsgenstanden og accessories, som både er bæredygtigt, lokalt, upcyclet, GOTS og godt håndværk, som kan holde i årevis.

 

rogue artisan recycle

Materialerne til de nye designs kommer ofte fra tøj, der har været brugt før – fx kan et par gamle “herrebenklæder” trylles om til en skræddersyet jakke til kvinder. Skal stofferne have print, sker det med farver, der er så naturlige, at de kan spises. Er stoffet nyproduceret er det GOTS-certificeret.

 

green fashion unika

Det tager tid at skabe hvert enkelt stykke tøj, men du får med garanti et unika, der er skabt til at holde og holde. Det er slowfashion i ordets reneste betydning.

 

Der er også et fint udvalg af bæredygtige accessories.

Der er også et fint udvalg af bæredygtige accessories.

 

skræddersyet bæredygtig mode

Alle designs produceres af designerne selv – mere lokalt kan det ikke blive. Alle dele er skabt i hånden – tilskæring, håndsyning, broderi, kunst, strik. Ingen masseproduktion og få stykker af hvert design.

Du finder Rouge Artisans her:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *