Ø-HELSE – KÆRLIGHED TIL BÆREDYGTIGHED, DIG OG NÆRMILJØET

Vælger du at blive, hvor du vokser op, får du indblik i byens udvikling og kan selv sætte dit præg. Det har Lone og Mona gjort og skabt en sund og bæredygtig oase på Amager med kærlighed til bæredygtighed.

Du finder Ø-helses butik på Amagerbrogade 173, men besøg dem også på deres hjemmeside eller på facebook.

Ø-helse er en fuldblods-amagerkansk helsekostbutik med fokus på økologi, bæredygtighed, genbrug og miljø. Som passionister og helsevejledere kender Lone og Mona både de nyeste undersøgelser og de virksomme husmorråd og bruger begge dele lige flittigt, når du kommer efter vejledning inden for alt fra sundhed til helse.

Kærligheden til nærmiljøet betyder også, at Ø-Helse er samlingspunkt for mange forskellige aktiviteter, fra lokale kaffeproducenter til skoleelever, der samler nedfaldsæbler, presser saften og hælder på flasker til salg i butikken. Overskuddet går selvfølgelig til eleverne. Selv reolerne er skabt af en lille danskproduceret virksomhed.

Du kan også melde dig til foredrag, produktpræsentationer og andre arrangementer og Ø-helse huser både en zoneterapeut og en massør, som kommer på faste tider hver uge.

Ø helse

Lone Jensen og Mona Isabel Andersen er barndomsveninder og har kendt hinanden i knap 50 år. Født og opvokset på Amager er det især vigtigt, at forretningen også får betydning for det nærmiljø, de holder så meget af.

Økologisk kage

Du kan selvfølgelig finde alt det, du ellers kan få i en Helsekost, suppleret med andre skønne fristelser.

Ø-Helse

Ø-Helse er en lys og åben butik med alt, hvad du behøver for en sund og miljødejlig livsstil.

kærlighed til bæredygtighed og sund livsstil

“Vores engagement udspringer af, at vi selv har oplevet, hvor meget en sund og naturlig livsstil betyder for vores livskvalitet. Derfor afspejler Ø-helse vores egen holdning til økologi, bæredygtighed, genbrug og et godt miljø”, fortæller Mona.

Helse

Læg din vej forbi Ø-helse og lad dig inspirere af to passionerede ladies, der brænder for at dele ud af deres viden og erfaring – og af deres kærlighed til bæredygtighed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *