PÅ CYKEL – ON BIKE

Oplev en tur gennem bæredygtige København på cykel – hovedstadens mest foretrukne transportmiddel.

English version below

I København er cyklen det mest foretrukne transportmiddel – og så er det endda en bæredygtig og sund måde at komme frem på. Godt for miljøet og for dig!

På en guidet cykeltur vil du opleve, hvordan mange københavnere bevæger sig gennem byen hver dag. Du vil opleve at være en del af trafikken og mærke byens flow og rytme, og på samme tid se de små gemte grønne kroge og den mere private udgave i København. Kom med ud på en rigtig Københavnercykeltur igennem grønne områder, baggårde og bæredygtige tiltag på Nørrebro, Vesterbro, Islands Brygge og Amager Fælled.

Vi udbyder følgende temaer for vores guidede cykelture: “CO2-neutral hovedstad -mere plads til cyklen”, “FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling”, “Cykeltur på Nørrebro og Vesterbro”, “Oplev Ørestaden” og “Vidste du, at man kan cykle fra Lufthavnen til Centrum?”.

Læs mere om de forskellige temaer herunder, eller kontakt os hvis du ønsker en skræddersyet tur.

“CO2-neutral hovedstad -mere plads til cyklen”

Vidste du, at København vil være den første CO2-neutrale hovedstad i 2025? – og at cyklen og offentlig transport har en vigtig rolle i denne plan? På denne tur bliver du taget igennem temaer som Grøn Energi og Københavns klimaplan, grøn trafik, bæredygtig byplanlægning og -optimering i København og i andre byer samt grønne områder og åndehuller.

Det oplever du undervejs:
På turen vil du opleve, hvordan København er designet til cyklister og byder dem velkomne med veloptimerede cykelstier, som giver trygge forhold og gør det nemt og hurtigt at komme igennem byen. Vi vil tale om dette og andre tiltag i Københavns klimaplan, der indebærer øget livskvalitet, renere luft og grøn vækst.

Vi vil cykle på Københavns brede cykelstier, som skaber plads og bedre flow for cyklisterne – og vi vil cykle på broen ’Cykelslangen’, som fører dig over vandet fra Vesterbro til Islands Brygge og således skaber kontakt mellem to bydele.

Praktisk:
Turens varighed:
ca. 2 timer. Turen afholdes på godkendte cykler.
Antal deltagere:
Turen arrangeres for grupper med minimum 10 personer.

 

“CYKELTUR PÅ VESTERBRO OG NØRREBRO”

Sæt dig godt til rette på cyklen, for nu går turen igennem de københavnske gader med udsigt til Københavns Havn og bæredygtig arkitektur. Vidste du, at København satser på at blive verdens første CO2 neutrale hovedstad? Vi hører om Københavns grønne tiltag og ser hvordan alternative energiformer bruges i gadebilledet.

Det oplever du undervejs:
Oplev hvordan der dyrkes lækre grøntsager og krydderurter i Københavns baggårde og parker når Københavnerne får jord imellem hænderne og sammen skaber nye byhaver. Turen går også ud af Københavns grønne cykelsti hvor københavnerne hver dag kan transportere sig igennem parker og grønne områder på en cykelsti, der går igennem hele byen.

Oplev innovative løsninger på cykling i København. Vi har både svingbaner, afslapning ved kryds, sikkerheds foranstaltninger og hurtigbaner versus samtale cykelbaner. Du får lov at cykle på Københavns mest trafikerede cykelsti, der går på Nørrebrogade, som tidligere var et trafikkaos for biler, men hvor der grundet en stærk prioritering fra kommunen i dag kun er adgang for busser og cyklister.

På Vesterbro vil du opleve moderne byplanlægning og alternativ energi i bybilledet. Vi vil besøge krystallen og opleve havnefronten, mærke vinden i håret og opleve både havnebad, den nye Kalvebod Bølge, hvor der dyrkes muslinger under, og se hvordan en nedlagt industriby kan omdannes til trendy bydel over en meget kort årrække.

Turen sluttes af med en bæredygtig cocktail på en af Københavns barer.

Praktisk:
Turens varighed: 3 timer. Turen afholdes på godkendte cykler.
Antal deltagere: Turen arrangeres for grupper med minimum 10 personer.
Ekstra oplevelser: Turen kan bookes med økologisk og lokal frokost undervejs eller med en grøn cocktail som afslutning.

“OPLEV ØRESTADEN”

Ny bydel, nye fællesskaber, grænsen mellem land og by. Tag med på cykeltur til Ørestaden. På denne tur vil vi opleve en ny bydel, der er bygget op gennem de sidste 10 år og stadig er under opførelse. Ørestaden kaldes for slipset, pga. den lange, ca. 6 km, smalle form. På denne tur er der fokus på byudvikling, arkitektur, infrastruktur, domiciler, opbygning af nye fællesskaber, nyt og gammelt, samt overgangen mellem land og by.

Det oplever du undervejs:
Vi følger metroen. Bydelen er bygget op omkring metrolinjen, og ingen bolig må være mere en 600 m fra en station. Det skal være nemt for beboerne at benytte offentligt trafik. Bilerne er i vidt omfang gemt i store parkeringsanlæg samt i kældre under bygningerne. Bjerget, tegnet af Bjarke Ingels (BIG), er et spændende eksempel herpå.

Bjarke Ingels må nævnes igen, 8 tallet, det verdenskendte og prisvindende boligbyggeri, der ligger på grænsen mellem land og by og med sine grønne tage giver en blid overgang fra de åbne vider med græssende dyr på Amager fælled til storbyen, med sine store bygninger, veje og trængsel.

Vi oplever spændende nye måder at bygge skole og gymnasium på. Gymnasiet er bygget af 3XN, der også står for bydelens vartegn, Bella Sky, de to skrå tårne. Hotellet er i 23 etager, og har en skybar og en særlig, meget omdiskuteret, afdeling kun for kvinder på 17. etage. Vi kommer forbi Rambølls domicil, Crown Plaza, verdens mest bæredygtige hotel, og DR-byen, der har Danmarks største solfangeranlæg på taget.

Der er meget spændende kunst, der binder bydelen sammen og skaber rum for refleksion. Metrohaverne og kogræsser-foreninger er med til at skabe fællesskab og samlingssteder sammen med legepladser og plug´n play i Ørestad syd, der er et stor gratis lege- og sportsområde, der altid er åbent.

Vi cykler igennem det store naturområde Kalvebod fælled, over cykelbroen ved de ombyggede siloer og langs med havnekajen, hvor vi kommer forbi Bølgen og de maritime køkkenhaver.

Ørestaden er elsket og udskældt, så kom med ud og oplev den med egne øjne. Der er meget at se på, blive inspireret af og forundres over.

Praktisk:
Turens varighed: 3 timer. Turen afholdes på godkendte cykler.
Antal deltagere: Turen arrangeres for grupper med minimum 10 personer.
Ekstra oplevelser: Turen kan bookes med økologisk og lokal frokost undervejs eller med en grøn cocktail som afslutning.

“VIDSTE DU, AT MAN KAN CYKLE FRA LUFTHAVNEN TIL CENTRUM?”

Tænk engang at kunne køre på cykel fra lufthavnen ind til centrum. Det er rent faktisk muligt i cykelbyen København. Send din bagage med bagageservice til hotellet og hop selv på cyklen for at starte din Københavnercykeloplevelse, så snart du er landet. På denne tur får du allerede på vejen fra lufthavnen et rigt indblik i hvorledes københavnerne bor og lever. Vi kommer på tur en med herlig blanding af ny arkitektur, lækkert strandanlæg, lystbådehavn, kolonihaver, fodboldbaner byhaver, industri.

Det oplever du undervejs:
Nyd at ankomme til København i dit eget tempo. Centrum ligger kun 9 km. Væk fra landingsbanerne i lufthavnen. Vi kommer undervejs forbi den nybyggede Blå Planet bygget af 3XN. Akvariet er bygget som en hvirvelstrøm, hvor man bliver suget ind til indgangsdøren og ind i fiskenes forunderlige verden.

Turen går videre langs stranden forbi Kastrup Søbad og Amager Strandpark med de mange skønne kunstværker. Strandparken er et rigtig vand- og vindsportsparadis. Her kan du sejle, ro kajak, dykke, køre blokart og selvfølgelig bade. Det er en af københavnernes foretrukne badestrande kun 8 minutter fra Centrum i metro.

Bag os troner Øresundsbroen. Den 16 km lange skråstagebro med togbanen kørende under bilbroen. Broen der binder Danmark og Sverige sammen og skaber nye muligheder for bæredygtig udvikling og alliancer mellem de to lande.

Vi forsætter ind mod Centrum, og kommer forbi byhaven på Prags Boulevard. Vi ser det store område med fodboldbaner ved Kløvermarken og slår et smut forbi kolonihaverne, inden vi kører over broen til Christianshavn og lander mit i et af de hippeste kvarterer i byen. Vi krydser et par broer mere og kan nyde Københavns seværdige vandlinje med spændende arkitektur på begge sider.

Endelig når vi magtens ø, Slotsholmen, med Christiansborg, hvorfra landet regeres. Vi slutter turen ved Københavns grundlægger Absalon på Højbro plads eller ved hotellet.

Praktisk:
Turens varighed: 3 timer. Turen afholdes på godkendte cykler.
Antal deltagere: Turen arrangeres for grupper med minimum 10 personer.
Ekstra oplevelser: Turen kan bookes med økologisk og lokal frokost undervejs eller med en grøn cocktail som afslutning.

“FN’S 17 VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING”

Oplev Københavns klassiske highlights kombineret med lokale insider-tips og viden. Vi viser dig byens bæredygtige innovation og passion og sætter byen i perspektiv ud fra FN’s 17 verdensmål på denne helt nye tur rundt i København.

Kontakt os og lad os høre, hvad du har lyst til at opleve – så udvikler vi den bedste tur til dig og din gruppe.


 English:
Join us on a guided tour on bike through sustainable Copenhagen.

Jump on the bike and let our professional guide take you to bike initiatives, hidden places, green projects and sustainable architecture.

On the tour you will get new understandings, see green innovative project and get inspired by Copenhagen’s green strategy, which includes higher life quality, cleaner air and green growth.

In Copenhagen biking is the most preferred way to get around the city. And it is also one of the healthiest ways – for both you and the environment!

On this guided tour you will experience how many Copenhageners move through the city every day. You will experience being a part of the traffic and feel the flow and rhythm of the city – and at the same time get close to the small hidden green places and the more private part of Copenhagen. On bike you’ll experience another view of Copenhagen. Maybe you’ll even get inspired to get on your bike more often!

We’ll go on a real Copenhagener-journey through green areas, backyards and sustainable projects on Nørrebro, Vesterbro, Islands Brygge and Amager Fælled.

IMG_34871

CO2 neutral capital – more space for bikes.

Did you know that the City of Copenhagen wants to be the first CO2 neutral capital in the world before 2025? – And that the bike and public transport plays a big part in this project?

You’ll experience how Copenhagen is designed for cyclists with well-optimized bike lanes, which make it safe, easy and fast to get around the city.

For example, we’ll cross the “City Snake” which is a beautiful bridge and shortcut through the city for thousands of bikers. The bridge is hovering at 1. floor level between the buildings and have had noticeable international attention.

Themes on the tour:

On this tour you will experience many of the initiatives, which supports Copenhagen’s vision of becoming CO2 neutral before 2025.

The themes include: Climate change adaptation, energy solutions, sustainable innovation, open city spaces, Copenhagen living, architecture, city development and planning, green infrastructure and biking.