GREEN GUIDED TOURS – OPLEV BYENS GRØNNE PASSION

Hvordan ser bæredygtighed ud i virkeligheden? Oplev Københavns passion med en privat guide og mød vores mange ildsjæle og grønne initiativer.

English version below

I GoGreen vil vi gerne dele ud af vores viden og hjælpe andre med at sætte grønne fodspor. Det grønne liv skal vokse sig stort og bæredygtigt til gavn for både os, de grønne ildsjæle og miljøet. Derfor vil vi gerne smitte dig med vores grønne passion på vores forskellige guidede ture.

De guidede ture er enten til fods, på cykel eller i elbus og er for små og store grupper (minimum 10 personer eller 3.000 kr.), der vil opleve byens grønne ildsjæle og initiativer på tætteste hold. Så tag dine venner, kollegaer eller familie under armen og tag med os ud og se det grønne København.

Formålet med vores ture er at vise byens grønne mangfoldighed og ikke mindst den passion, som vi selv er grebet af.

Tema for turene er forskellige, men kan eksempelvis være Klima, Vand & Energi, grøn mobilitet,  bæredygtigt byggeri, mad, byudvikling, cyklisme.

Du kan klikke dig ind på de forskellige ture under billedet.

grøn transport

Oplev blandt Københavns grønne passion på cykel og oplev hvordan byen gør plads grøn transport.

 

LÆS OM TURENE HER / READ ABOUT THE TOURS HERE:

 

DU ER VELKOMMEN TIL AT SKRIVE TIL OS OG HØRE MERE:

English:

GREEN GUIDED TOURS – EXPERIENCE COPENHAGEN’S GREEN PASSION

What does sustainability really look like? Join us and experience Copenhagen’s green passion with a private guide and meet our green network and learn more about the green initiatives in the city.

The guided tours are either on foot, bike or electric buses and are for small or large groups (minimum 10 persons or 3000kr.).

The purpose of the tours is to show the green diversity of the city of Copenhagen and not at least the green passion that has caught our hearts.

The themes of the tours are different – for example, it can be climate, water and energy, green mobility, cyclism, food, sustainable architecture and city planning.

Click on the links above the English text and learn more about the tours. You’re also more than welcome to contact us.

EKSEMPLER:

FN’s 17 VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

Oplev Københavns klassiske highlights kombineret med lokale insider-tips og viden. Vi viser dig byens bæredygtige innovation og passion og sætter byen i perspektiv ud fra FN’s 17 verdensmål på denne helt nye tur rundt i København.

MØD DET SPRUDLENDE OG ENGAGEREDE NØRREBRO               – GÅTUR

Mød de mange initiativer som ildsjæle, kommune og mindre virksomheder har igangsat for at skabe et grønnere hverdag for københavnerne.

På Nørrebro oplever vi Københavns mest travle cykelsti, vores grønneste cykelsti og et hav af andre bæredygtige elementer som byhaver, bybier, grønne butikker og moderne byplanlægning, der får multietnicitet, miljø og livsglæde til at gå op i en højere enhed.

Hvad oplever du undervejs? Vi starter ved Den Røde Plads som er udviklet af arkitektfirmaet BIG. Her oplever du moderne byplanlægning der kombinere tilgængelighed, cyklisme og skaber udfoldelsesmuligheder for både børn og unge uanset baggrund.

Vi oplever Nørrebrogade der tidligere var et trafikkaos og i dag prioriterer mere plads til busser og cyklister frem for biler. Det har skabt en hel ny dynamik i byen og har sammen med andre innovative cykeltiltag som hurtigbaner og svingbaner sat København på verdenskortet for vores ambitiøse cykelstrategi og sikret en bedre luftkvalitet for københavnerne.

bybi3

I København har vi mange parker og åndehuller og det oplever vi når vi besøger byhaver og bybien. Her kommer hænderne i jorden for at skabe biodiversitet nye grønne rum for liv i byen.

På Jægersborggade finder vi de travle butikker, hvor man kan bytte øj – også efter man har brugt det, man kan smage grød og andre nye nordiske retter, og man kan købe ind hos små “gård-lignende” butikker og finde de helt rigtige eco-certificerede ting.

Undervejs fortælles om  Københavns udvikling de sidste 100 år, hvor Nørrebro har forandret sig meget, og vi giver et indblik i de mange nye tendenser og trends indenfor byttemarkeder, fødevarefællesskaber, byhaver, guerilla farming, og hvordan fællesskabet på flere og flere måder blomstre og skaber Nørrebro som en grøn bydel.

Praktisk: Ca tid: 3 timer. Ekstra oplevelser: Kan bookes med økologisk og lokal frokost undervejs eller med et smagningsevent indenfor økologisk vin eller økologiske og lokale specialøl til atfuldende oplevelsen. Turen arrangeres for grupper med minimum 10 personer

SUSTAINABLE FASHION – FINDES DET?

Vi elsker mode -nyt tøj og skønne designs, men tænker alt for sjælden over, at vores måde at forbruge tøj på, er en af de største belastninger for vores miljø. På denne tur tager vi dig rundt blandt nogle af Københavns miljøbevidste designere og de store brands, der har taget et skridt i den bæredygtige moderetning.

river a raven 11Du kommer til at indtage denne tur med alle dine sanser. Vi har håndplukket nogle af Danmarks bæredygtige designildsjæle, der brænder for både miljøet og mennesker. De fortæller om den bæredygtige modeverden fra design og produktion til salg. Altså ikke kun om de mennesker, der producerer tøjet, men også om hvorfor, mennesker skal bære deres tøj.Du bliver også inviteret inden for i nogle af de lækre butikker med vintage og 2-hand tøj og får indblik i, hvorfor det er bæredygtigt at gå i genbrug.

Praktisk: Arrangementet varer  2- 3 timer og slutter af med en lidt en øko drink, mens alle indtrykkene fordøjes. Turen arrangeres for grupper med minimum 10 personer

SMAGSREJSER I KØBENHAVNS MADTRENDS

En Foodtoor er en smagsrejse, hvor du oplever ildsjæle, luksuskager, økologi og ny nordisk madkultur.

Vi går på opdagelse i den københavnske madkultur og de nye tendenser indenfor ny nordisk, økologi, biodynamik, rawfood, slowfood og lækre økologisk fastfood produkter. Vi hører om bybier, byhaver, vild mad og andre spændende initiativer i byen. .

Det oplever du undervejs: Vi besøger de lokale ildsjæle og ser, hvordan de arbejder med madkvalitet. Vi møder fx den lokale økologiske pølsemand hvor vi hører om tendenserne i økologisk fastfood, ser den lille verdensberømte grødbutik og får en forsmag på kvalitetshåndværk hos lokale avlere. Hver tur er forskellig, og vi garantere du får smagsopleveler ud over det sædvandlige!

madmad3

Smagsdommer – Hvad er dine (grønne) præferencer? Vi diskuterer vores oplevelser undervejs og igennem forskellige sjove aktiviteter sætter vi jeres holdninger og præferencer i spil – du får både et dejligt grin og bliver klogere på vores madkultur

Praktisk: Turen tager 3,5 time og inkludere 5 smagsoplevelser, hvilket udgør en lækker frokost, og en økologisk øl eller vinsmagning til slut i skønne omgivelser, pris 650 per mand ved minimum 8 deltagere. “Småt men godt turen varer 2,5 time og inkluderer 3 smagsoplevelser. Pris 450 per mand ved min 8 personer. Begge ture kan arrangeres på Nørrebro eller i indre by. Turen arrangeres for grupper med minimum 10 personer

CYKELTUR PÅ VESTERBRO OG NØRREBRO

Sæt dig godt til rette på cyklen for nu går turen igennem de københavnske gader med udsigt til Københavns Havn og bæredygtig arkitektur. Vidste du, at København satser på at blive verdens første CO2 neutrale hovedstad? Vi hører om Københavns grønne tiltag og ser hvordan alternative energiformer bruges i gadebilledet. Turen sluttes af med en bæredygtig cocktail på en af Københavns barer.

Hvad oplever du undervejs? Oplev hvordan der dyrkes lækre grøntsager og krydderurter i Københavns baggårde og parker når Københavnerne får jord imellem hænderne og sammen skaber nye byhaver.

skilt

Besøg Jægersborggade der er højborg for grønne iværksættere og ildsjæle der arbejder med bytte-koncepter, genbrug og økologisk bespisning i verdensklasse.

Turen går også ud af Københavns grønne cykelsti hvor københavnerne hver dag kan transportere sig igennem parker og grønne områder på en cykelsti der går igennem hele byen.

Oplev innovative løsninger på cykling i København. Vi har både svingbaner, afslapning ved kryds, sikkerheds foranstaltninger og hurtigbaner versus samtale cykelbaner.

Du får lov at cykle på Københavns mest trafikerede cykelsti der går på Nørrebrogade som tidligere var et trafikkaos for biler men hvor der grundet en stærk prioritering fra kommunen i dag kun er adgang for busser og cyklister.

På Vesterbro vil du opleve moderne byplanlægning og alternativ energi i bybilledet. Vi vil besøge krystallen og opleve havnefronten, mærke vinden i håret og opleve både  havnebad, den nye Kalvebod bølger hvor der dyrkes muslinger under og se hvordan en nedlagt industriby kan omdannes til trendy bydel over en meget kort årrække.

Praktisk: Tid: 3 timer og afholdes på godkendte cykler
Kombinationsmuligheder: Kan bookes med økologisk og lokal frokost undervejs eller med en grøn cocktail som afslutning. Piiist: Husk at tage varmt tøj med og et kamera så du kan fange de mange fascinerende indtryk undervejs. Turen arrangeres for grupper med minimum 10 personer

OPLEV ØRESTADEN

Ny bydel, nye fællesskaber, græ
nsen mellem land og by. Tag med på cykeltur til Ørestaden. På denne tur vil vi opleve en ny bydel der er bygget op gennem de sidste 10 år og stadig er under opførelse. Ørestaden kaldes for slipset, pga. den lange, ca. 6 km, smalle form.

Fokus er byudvikling, arkitektur, infrastruktur, domiciler, opbygning af nye fællesskaber, nyt og gammelt, samt overgangen mellem land og by.

BIG_-_8_House

Hvad oplever du undervejs: Vi følger metroen. Bydelen er bygget op omkring metrolinjen og ingen bolig må være mere en 600 m fra en station. Det skal være nemt for beboerne at benytte offentligt trafik. Bilerne er i vidt omfang gemt i store parkeringsanlæg samt i kældre under bygningerne. Bjerget, tegnet af Bjarke Ingels(BIG) er et spændende eksempel herpå.

Bjarke Ingels må nævnes igen, 8 tallet, det verdenskendte og prisvindende boligbyggeri, der ligger på grænsen mellem land og by og giver med sine grønne tage en blid overgang fra de åbne vider med græssende dyr på Amager fælled til storbyen, med sine store bygninger, veje og trængsel.

Vi oplever spændende nye måder at bygge skole og gymnasium på. Gymnasiet er bygget af 3XN, der også står for bydelens vartegn, Bella Sky, de to skrå tårne. Hotel i 23 etager, med skybar og en særlig,  meget omdiskuteret, afdeling kun for kvinder på 17 etage. Vi kommer forbi Rambølls domicil, Crowne Plaza, verdens mest bæredygtige hotel og DR-byen, der har Danmarks største solfangeranlæg på taget.

Der er meget spændende kunst der binder bydelen sammen og skaber rum for refleksion. Metrohaverne og korgræsser forening er med til at skabe fællesskab og samlings steder sammen med legepladser  og plug´n play, i Ørestad syd, der er et stor gratis lege og sportsområde, der altid er åbent.

Det store naturområde Kalvebod fælled kører vi igennem,  over cykelbroen ved de ombyggede siloer og langs med havnekajen hvor vi kommer forbi Bølgen og de maritime køkkenhaver.

Ørestaden er elsket og udskældt, kom med ud og oplev med egne øjne. Der er meget at se på, blive inspireret af, forundres over.

Praktisk: Tid: ca. 3 timer og afholdes på godkendte cykler. Husk praktisk tøj og kamera.. Kombinationsmuligheder: Kan bookes med økologisk og lokal frokost undervejs eller med en grøn cocktail som afslutning.Turen arrangeres for grupper med minimum 10 personer

VIDSTE DU, AT DU KAN CYKLE FRA LUFTHAVNEN TIL CENTRUM

Tænk engang at køre på cykel fra lufthavnen ind til centrum. Det er rent faktisk muligt i  cykelbyen København. Send din bagage med bagageservice til hotellet og hop selv på cyklen for at starte din Københavnercykeloplevelse så snart du er landet.

På denne tur får du allerede på vejen fra lufthavnen et rigt indblik i hvorledes københavnerne bor og lever. Vi kommer på tur en med herlig blanding af ny arkitektur, lækkert strandanlæg, lystbådehavn, kolonihaver, fodboldbaner byhaver, industri.

strandliv_6

Det oplever du undervejs:  Nyd at ankomme til København i dit eget tempo. Centrum ligger kun 9 km. Væk fra landingsbanerne i lufthavnen. Vi kommer undervejs forbi den nybyggede Blå Planet bygget af 3XN. Akvariet er bygget som en hvirvelstrøm, hvor man bliver suget ind til indgangsdøren og ind i fiskenes forunderlige verden.

Turen går videre langs stranden forbi Kastrup Søbad og Amager Strandpark, med de mange skønne kunstværker. Strandparken er et rigtig vand og vindsportsparadis. Her kan du sejle, ro kajak, dykke, køre blokart og selvfølgelig bade. Det er en af københavnernes foretrukne badestrande. Kun 8 min. fra centrum i metro.

Bag os troner Øresundsbroen.  Den 16 km lange skråstagebro med togbanen kørende under bilbroen. Broen der binder Danmark og Sverige sammen og skaber nye muligheder for bæredygtig udvikling og alliancer mellem de 2 lande.

Vi forsætter ind mod centrum. Kommer forbi byhaven på Prags Boulevard.  Ser det store område med fodboldbaner ved Kløvermarken og slår et smut forbi kolonihaverne inden vi kører over broen til Christianshavn og lander mit i et af de hippeste kvarterer i byen. Vi krydser et par broer  mere og kan nyde Københavns seværdige vandlinje med spændende arkitektur på begge sider.

Endelig når vi magtens ø,  Slotsholmen, med Christiansborg, hvorfra landet regeres og slutter turen ved Københavns grundlægger Absalon på Højbro plads eller ved hotellet.

Praktisk:  Tid: ca. 3 timer og afholdes på godkendte cykler. Kombinationsmuligheder: Kan bookes med økologisk og lokal frokost undervejs eller med en grøn cocktail som afslutning.Turen arrangeres for grupper med minimum 10 personer

Kontakt os og lad os høre, hvad du har lyst til at opleve – så udvikler vi den bedste tur til dig og dit hold.