BioMio Organic Bistro – Danmarks største økologiske bistro

Hos BOB føler du dig godt tilpas. Stemningen er uhøjtidelig, og maden syder af kvalitet og gode, bæredygtige råvarer.

Besøg BOB på Vesterbro eller på deres hjemmeside.

Med 250 spisepladser er BOB Danmarks suverænt største økologiske bistro, og én af de få 100% certificerede økologiske spisesteder i København – selv cognacen er økologisk!

BOB er en ægte Vesterbro’er og ligger i Kødbyen, der oprindeligt var et sted, hvor slagtedyr blev købt, solgt og forarbejdet efter traditionelle metoder. Men BOBs kødretter kan du nyde med god samvittighed. Kødet kommer fra dyr, der har haft et ordentlig liv og fået ordentlig foder uden penicillin.

Al maden i bistroen er skabt med stor omtanke for dyrevelfærd og bæredygtighed. Råvarerne er sæsonens økologiske, og leverandørerne valgt med omhu – ofte fra små landbrug og lokale producenter. Fra de høje borde i bistroen er der et lækkert view over “indgangen” til Vesterbro. Om sommeren kan du sidde udenfor – og i solen til sent ud på aftenen. Er du i byen med venner, der ikke spiser kød, har den økologiske bistro flere gode og veltilberedte vegetariske retter på menuen.

Adresse: Halmtorvet 19, 1700 København V
Kontakt og åbningstider: www.bobbistro.dk

BOB økologisk bistro

BOB til både frokost og aften. Du kan vælge mellem kød, fisk eller skaldyr, og der er også gode vegetariske og veganske retter på menuen. Hver dag er der en ny husmandskost-ret, som ofte består af en sammensætning af overskydende råvarer, som selvfølgelig ikke skal gå til spilde.

 

BOB økologisk bistro restaurant kødbyen vesterbro

Selvom stemningen er afslappet, er der altid kælet for både mad og anretning. Til forret kan du for eksempel nyde disse grillede jomfruhummerhaler med porre, confiteret skorzonne, syltede grønne tomater og sprød rug. Det er lige så tænderne løber i vand.

 

BOB økologisk restaurant kødbyen vesterbro

Hos BOB er det bæredygtige koncept 100% gennemført. Derfor drikker du selvfølgelig vand af glas lavet af brugte vinflasker fra Borneo. Hvert glas er håndlavet – uden at belaste miljøet. Foto: Sebastian Telmer

Du finder BioMio Organic Bistro her:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *